Den dårlige var at jeg selvfølgelig overhoved ikke var klar til at løbe men valgte at prøve alligevel. Men fornuften sejrede og ved de 39km, hvor man endnu havde mulighed for at tage toget tilbage til startstedet, stoppede jeg. Jeg havde, selvom det var et par år siden, stadig i frisk erindring turen op til Keschhütte, samt turen over Scaletta passet som virkelig er ”op ad bakke”.
Desuden var jeg i tvivl om jeg ville være i stand til at overholde de tidsgrænser der var senere på ruten, så ankommer man bare et minut for sent i forhold til tidsrammen, så må man vende om og gå ned ad bjerget igen og det havde jeg alligevel ikke mod på :O) Så på vej hjem i toget besluttede jeg at det var ikke sidste gang turen gik til Davos - dette skulle gøres færdigt. Men næste gang skulle jeg have tabt 10 kg, løbet flere lange ture og de skulle ikke mindst være hurtigere :O)
Så i efteråret 2009 besluttede jeg at sommeren 2010 skulle det store slag stå.
I løbet af efteråret blev der planlagt og diskuteret løb og muligheder. Vi skulle blandt andet løbe Dr. Nielsen Marathon i Vejle sidst i januar (et løb der i den grad kan anbefales) dette ville give en rigtig god start på året. Hotellet blev booket og vores lille løbetrio gjorde klar men det gik ikke helt efter planen. Mine to løbekammerater klarede det i flot stil, hvor imod jeg endnu engang måtte stoppe. En uge med roskilde syge (jeg tabte oven i købet 5 kg på 3 dage, hvilket for engang skyld var svært at glæde sig over) var alligevel for meget og efter 28km blev jeg kørt hjem (tak for turen Steen).
Nå men op på hesten igen, men sådan gik meget af vinteren 3 gode uger og så syg igen, sådan fortsatte det et stykke tid.
Så blev det forår og trioen tog turen til Hamburg med Århus1900 bussen.
Målet var at bruge turen som træningstur, så jeg måtte ikke løbe ”for stærkt”. Væk var presset og det blev en rigtig god tur i tiden 4:10. På vejen hjem kunne vi så fejre at den ene fra trioen løb sit maraton nr. 20.
Vi to andre måtte på den igen i København (4:19) og derefter kunne vi så også fejre vores maraton nr. 20.
For at få de sidste lange ture deltog jeg i Åbenrå Bjerg maraton (4:35) samt et ekstrem maraton i Svanninge Bakker, hvor jeg fik kam til mit hår og blev en del klogere på, når de skriver ekstrem maraton, så er det ikke uden grund! (6:02)
Men en helt utrolig flot dag, godt arrangement med en fantastisk opbakning fra det fremmødte publikum, ikke mindst fra de andre løbere. Svanninge bakker gav ømme ben og hofter i en hel uge, så jeg blev enig med mig selv om at nu måtte det være nok, og nedtrapningen gik i gang.
I anledning af 25 års jubilæum for Swissalpine, havde man udvidet tidsgrænsen fra 12 til 14 timer. Dette gav os almindelige motionister muligheden for at føre vores drøm ud i livet. Så klokken seks lørdag vinkede jeg farvel til min mand og løbekammerat Anni som begge var gået med for at sikre at jeg kom godt af sted :O) Vejret havde været 12-15°C og regn det meste af ugen, men denne dag var det klart vejr og omkring frysepunktet ved start.
(16.6km) passeres den yndigste kirke. Turen går videre igennem og over slugter blandt andet broen ved Wiesen (24.8km) som godt kan give kriller i maven.
I Bergun (39km) var der depot med mulighed for at skifte tøj, her skal man endvidere have passeret inden 5 timer for at få lov til at fortsætte. Alt gik efter planen, forventet ankomst 4.30-4.45, jeg ankom 4.35, t-shirt skift og hilse på familien som var mødt op for at heppe (dejligt). Tog derefter fat på den næste del som jeg vidste, ville blive knap så lige til.
Men det gik der opad og da trægrænsen skulle passeres var jeg godt 20 min om 1km og den næste var lidt hurtigere 18min! Men hvor der er vilje er der vej - Keschhütte (52.9km) blev passeret og dernæst gik det over stok og sten på dyrevekslen indtil Scalettapass (60.1km) - nogle gange hurtigere end andre.
Aftalen med familien var kl. 16 ved Dürrboden (64.4km) og her ankom jeg 15.50 og blev mødt med et ”neej hvor er du sej mor”, og så kan man jo klare det hele :O) så af sted gik det de sidste 14km.
Min løbemakker som gennemførte de 78km i første forsøg, var der for at ønske tillykke, efter selv at have løbet ruten på 21km. Tja nu kan den tur vinges af efter 3 års venten og mange tanker! Hmm, de 10kg er der stadig og meget hurtigere var jeg ikke blevet, men jeg fik trænet og det var åbenbart det vigtigste:O)
I skrivende stund er der allerede nye planer og tanker, hvis man kan dette kan man så løbe 100km? Hvem ved om ikke andet, så kan man jo altid prøve Bloksbjerg Marathon i oktober, der skulle vel være mulighed for at snyde lidt! (kosten står klar)
Hilsen Anne-Mette
