Som det relativt nye medlem i Skødstrup Løbeklub jeg er, var denne dag noget helt specielt. Ligesom sidste år deltog vi med ”hele” 5 mand. For Renes, Henriks og mit eget vedkommende var der tale om debut på denne distance, eller for den sags skyld hvad maraton i det hele taget angår. Helle og Anne-Mette derimod havde deltaget året før, og Anne-Mette har jo utallige ½- og hel maraton bag sig.

Vi havde aftalt at køre sammen til Mejdal og skulle mødes hos ”tandlægen”, og efter at have opsøgt alle de tandlæger, der kunne forestilles fandtes i Løgten/Skødstrup, kunne vi begive os på vej til Holstebro. Under turen til Holstebro var det primært Rene og Henrik der stod for underholdningen – lidt jysk tågesnak og øvrige løgnhistorier.

Vel ankommet fik vi udleveret vore startnumre, og efter lidt let opvarmning gik starten. Helle og Anne Mette havde fået sig placeret godt oppe i feltet, hvorimod vi andre fik startet godt tilbage. Jeg må erkende, at da jeg aldrig havde løbet så langt før, var jeg noget skeptisk ved at komme til at løbe for hurtigt, så Rene og Henrik stak næsten omgående af fra mig. Man fandt dog hurtigt en passende rytme, og ruten var – som forventet – meget flad der ude på den Jyske hede. Vi løb primært gennem landdistrikter og der var depoter 3 steder ude på ruten, og enkelte steder var der lystig stemning med livemusik – Uldjyderne var godt nok gået til den!

Som førstegangsdeltager i noget sådant, havde jeg dog svært ved at vurdere hastigheden, da man hele tiden såvel overhalede andre eller selv blev overhalet. Jeg synes meget af tiden, at jeg holdt den rette hastighed, men blev hver gang, jeg kiggede på uret, overrasket over at det egentlig ikke gik hurtigere. Ellers gik det ganske fint og der var jo så godt som ingen stigninger overhovedet at kæmpe med. De sidste 2-3 km kunne jeg godt mærke benene begyndte at blive lidt tunge, men det var vel også, hvad man kunne forvente. Jeg havde satset på at gennemføre distancen på 1t. 55 min. eller i hvert fald under 2 timer, men efterhånden som jeg nærmede mig målet og fusserne vejede godt til, kunne jeg se, at det kom til at knibe. Med det tempo Rene tidligere på ruten var stukket af fra mig med, havde jeg troet, at jeg ville møde ham gående på den sidste del, men det var ikke tilfældet. De sidste par km op til målstregen må jeg erkende, at jeg virkelig så frem til at slutte ”projektet”, og da jeg nu kunne høre, at de råbte løberne op efterhånden, som de passerede stregen fik jeg lige det sidste kick, og nej hvor var det fedt at krydse målstregen. Det lykkedes desværre ikke for mig at komme under de to timer, hvilket ærgrede mig lidt. Rene og Henrik var da allerede kommet i mål, og havde været der i nogen tid – pokkers ;o(

Tiderne for os alle fem var:

Man kan sige, at hvis jeg og Anne Mette kæmpede om, hvem der kom først i mål, ja så er det godt nok den mest knebne sejr, som jeg nogen sinde har oplevet!

Efter at have fortæret den mest velfortjente kanelsnegl jeg kan mindes, og fået det mest lindrende bad i dagevis, trissede vi hjemad. Endnu engang lyttede vi til Rene – han er opvokset på denne forblæste egn – og kørte hjem efter hans anvisninger, og endnu engang fik vi set det meste af den midtjyske egn, om end det tog evigheder inden vi nåede Skødstrup/Løgten. Jeg tror alle var enige i, at det havde været en rigtig hyggelig tur, og for os førstegangs løbere hvad ½-marathon angår, tror jeg, at vi alle tre sad med en skøn fornemmelse efter at have løbet de 21 km. Vi var enige om alle at deltage næste år, sammen med mange flere gæve Skødstrup løbere.

Jeg havde forventet at være pokkers øm i hele kadaveret i dagene efter, men pudsigt nok havde jeg det strålende også de efterfølgende dage – jeg skulle nok have have givet væsentligt mere gas over hele distancen ;o)

/Søren Kanstrup, løber i Skødstrup Løb og halvmaratonløber