Pludselig forstod jeg …
22. marts 2010

hvorfor jeg løber! Glemt var skuffelsen over ikke at gennemføre et maraton, selvom fornuften sagde nej efter en uge med ”Roskilde syge” og 39,5° i feber. Glemt var uger med al slags virus man kan forestille sig. Glemt var sne, is og slud som fremprovokerer ondt i knæ og andre led. Glemt var måneders frustrationer over begrænset træningsmængde og ”rekorder”. Lige pludselig stod nye ideer, positive tanker og tiltag i række for at komme til! alt imens jeg sang med på ”I am Flying” (Nice little Pinguins)

Se billederne og bliv inspireret, de siger det hele. Nu må foråret være på vej. Det kan anbefales at få snøret skoene og komme ud i det gode vejr (i skrivende er det en realitet, foråret er kommet)


Hilsen Anne-Mette

Løbeskole og træning i hold med
23. februar 2010

Det var dejligt at se så engagerede og motiverede løbere til vores klubmøde tirsdag den 22/2, alle var friske på at tage kampen op for både at gøre klubben større og skaffe medlemmer, men også på at tilfredsstille fleres ønske om at få en mere struktureret træning i hverdagen.

Henrik Mikkelsen fra DGI var mødt op for at dele ud af sine erfaringer og observationer fra andre klubber med ønsker lig vores nemlig ønsket om ”at komme videre”.

Vi endte med to forslag som vi valgte at gå videre med:


1. Løbeskole:

Træning 1 gang (evt. 2 gange hvor anden gang er ”frivilligt”) pr uge i 12 uger, hvorefter man er ”løber” og klar til at starte i klubben. Her vil der blive udbudt 7 niveauer.

Der vil bliver brug for 10-12 personer, som vil uddanne sig til hjælpetrænere (kursus 1 aften a 5 timer også kaldet et Spotkursus). Evt. opfølgende event (sidst nævnte ikke en del af dette koncept men måske dette kunne overvejes).

Dette koncept vil blive arrangeret af klubben i samarbejde med Henrik Mikkelsen.

Vi kan evt. overveje, om vi skal have en sponsor, der bl.a. kan sponsorere løbejakker til hjælpetrænere!

Lige så snart vi har tilbagemelding fra 10-12 stk med tilsagn om at blive hjælpetræner, kontaktes Henrik Mikkelsen, så der kan komme gang i et ”Spotkursus”

Svar venligst senest d 8/3 til Jette Hansen på 5xhansen@post9.tele.dk hvis du vil være hjælpetræner. Hvis har du spørgsmål angående Løbeskolen og hvad det indebærer at være hjælpetræner er du velkommen til at kontakte Anne-Mette Frost 86 99 32 08.



2. Struktureret træning med 2-3 ankermænd:
I form af niveaudelt hold f.eks. 4.30-4.45, 5.15-5.30 og 6.15-6.30 samt forslag til fælles mål for de forskellige grupper!

Der vil altid være fællesopvarmning :O)

Bjarne og Mads T. deltager i DGI løbetræneruddannelse hurtigst muligst og vil derefter tage teten, evt inkludere en 3. person.

Klubaften tirsdag d. 23. februar
23. februar 2010

Der er klubaften tirsdag d. 23. februar 2010 kl. 19.30 i klublokalet i hallen.


TÆNK MOTION… og sig velkommen til nye ansigter og ressourcer i klubben!

 

Der findes flere 100.000 mennesker, der føler sig i for dårlig form (eller ikke dygtige nok) til at gå ned i den lokale idrætsforening. Eller, for den sags skyld, den lokale løbeklub.
Disse mange mennesker lever i et samfund med et stort sundhedspres og hvor det er reglen mere end undtagelsen at have mange forskellige daglige gøremål og pligter.

Derfor er det oplagt, at en moderne idrætsforening/klub:

  1. tilbyder sikre og trygge rammer, hvor den enkelte kan se sig selv bliver sundere (træne). Altså har veluddannede trænere og gennemtænkte koncepter for niveauer/hold
  2. har motions- og træningsvariationer, der udfordrer de aktiviteter, der traditionelt foregår i klubben (løbeskole, intervaltræning, skovfitness, broløbet, Liv I Bevægelse osv.)
  3. er basen, hvor man får nye, faste fællesskaber, der understøtter, at man kan træne på mange forskellige tidspunkter, sammen med andre man, NU, kender.

I DGI Østjylland er vi pt. involveret i adskillige motions- og sundhedsprojekter og tiltag, der får mange ”ud af busken”. Det er ikke alene godt for den enkeltes oplevelse af, at I (foreningen/klubben) vil støtte deres oplevelse af at gøre noget for egen sundhed.
Det er i særdeleshed også godt at have og lave et fælles projekt/satsning, der giver udfordring og sammenhold i klubben… og som giver nye medlemmer… der også vil være med til at løfte fremtiden.

Kom og hør mere om uvikling, udfordring og sammenhold.

v/Henrik Mikkelsen
Motions- & Sundhedskonsulent, DGI Østjylland

 
Berlin ½ maraton
28. marts 2010
En malerisk beretning om Berlin ½ maraton d. 28/3/10
Århus 1900 arrangerede for 3. år i træk en ”Åben tur” til Berlin ½ maraton. Fra fredag til og med mandag. Det indebar bustur og guidet tur i Berlin, kørsel til og fra afhentning af nummer, og til og fra selve løbet. Indkvartering på et charmerende hotel, Bogota fra 1920. Hotellet har været brugt til at indspille film med Chaplin i den første tid. Hotellet ligger en spytklat fra ruten ved de 16 km. Hvilket kunne være fristende!
Berlin er en spændende by, med gode brede boulevarder. Trods det store antal løbere, 27.051 i alt, var der sjældent trafikpropper, der var rigeligt med plads.
Undervejs var der masser af underholdning, bigbands, rockbands, jazz og visesang, jo der var det hele. Publikum var der hele vejen med opmuntrende skilte, tilråb og klapsalver. Et skilt sagde; ” smerter forsvinder, men stoltheden forbliver”, det var lige manna til at fortsætte.
Løbet var som forventet efter tysk tradition, meget velorganiseret. Det var ikke til at tage fejl at noget! Den udleverede pose med tørt skiftetøj, blev afleveret til søde hjælpere i en rød lastbil med startnumre på. Lastbilerne stod på rad og række efter nummerorden, lige til at finde igen, ved afhentning af posen.
Da det var mit første ½maraton i udlandet ville jeg have medalje med mit navn indgraveret. Fint ska’ det være. Men det opgav jeg! En lang, lang kø for at aflevere medaljen og en lang, lang kø for at få den indgraverede medalje igen. Jo, tak, så var bussen kørt!
Med 10 grader i let regn og skiftende vindstød startede løbet med deltagere fra 94 lande. Vejret skiftede under hele turen mellem let solskin, overskyet, let regn og vindstød. Alt i alt en afvekslende tur. Den hurtigste mand løb på 1time og 018sek. og den hurtigste kvinde på 1time og 6 min. Min tid var knap så god, men jeg havde også travlt med at kigge efter de 3 deltagere fra Skødstrup løb! Desværre fandt jeg ingen af dem, de var nok langt bagude i feltet. Thi hi. Håber at de også havde en fantastisk tur.
En helt klar anbefalelsesværdig ½ maraton.
De bedste løbehilsner fra Helle Kiilerich
Få testet din løbestil
24. marts 2010
Test din løbestil - helt gratis!

Nu er foråret på vej, og måske skal du have pudset løbestilen af.

Hjortshøj Løberne vi gerne indbyde dig til en aften hvor du har mulighed for at få testet din løbestil.

Loebeshop.dk kommer og tester din løbestil på løbebånd, og du vil herefter kunne købe sko som passer til lige netop dig. Mange knæskader og småskavanker kan forebygges med den rigtige sko, og det er en god lejlighed for at komme foråret i hu - ikke kun med funklende nye løbesko men måske også med en ny løbe t-shirt.

Lobeshoppen har forskellige knaldtilbud med på dagen som måske kunne friste

Mød op og gør et kup

Tid: Onsdag d. 24. marts kl. 18.00 - 21.00
Sted: Virup klubhus
Pris: Gratis

Arrangementet er åbent for alle

Med venlig hilsen

www.hjortshøjløberne.dk
Hjortshøj Løbet 2010
27. februar 2010
27. februar 2010

Deltag på 7 km eller ½ marathon lørdag den 27. februar.

Se mere hos vores naboløbeklub Hjortshøj Løberne her eller klik på filen herunder.

Hjortshøj Løbet 2010
Snevejr ingen hindring
20. februar 2010

Vi løb en dejlig 10 km tur til Skæring. Vi var 5 løbere med højt humør - trods den tunge sne.
Vi løb samlet de første kilometer, hvor snakken gik fint. Herefter var der frit løb - dvs. hver løber finder sit eget tempo. Nogle fik pulsen helt op, og andre løb ruten i moderat tempo. Fint, når der altid er en at følges med. 
Trods det kraftige snefald, var der ryddet fint for sne på hele ruten. Så tøv ikke med at snøre skoene og komme af sted. Jo flere jo bedre.
 
Hilsen Ib Sylvestersen

Klubaften torsdag 11. februar
11. februar 2010

Der er klubaften torsdag d 11 februar 2010 kl. 19.30

Vi havde rigtig mange gode ideer oppe at vende på vores generalforsamlingen, og der var mange gode og konstruktive løsninger hertil. Men man skal jo overholde formalia og da disse ikke var sendt ind i følge skik og brug, tager vi dette op på almindelig klubaften.

Emnerne vil være:

  • Opvarmning (vrik med hofterne)
  • Fællesopvarmning i løb
  • Løbedage samt tidspunkter.
  • Løb med DGI (info)
  • Hvilke løb skal vi deltage i?

Mød op, gør din indflydelse gældende og lad os få en god diskussion :O)

Måske vi skulle afprøve Bono’s hatte!

Referat fra klubaften 11.02.2010
Lang lørdags træning
16. januar 2010

Lørdagens tur var ikke lige så smuk som sidste lørdag, da den bød på en frisk vind og ingen sol. Men alligevel en tur med udfordringer og selvfølgelig hyggeligt selskab da der var flere der var mødt op for at holde formen og endvidere blive klar til alle de spændende løb i foråret og ikke mindst vores Respitløb d 6/2 hvis vejret arter sig. Turen kan ses her !

Fuld fart frem
4. januar 2010

Det nye år er skudt igang og det er tid til at indfri nytårs - fortsætter...

I aftes var vi ca. 25 Skødstrup Løb'ere der forcerede sne og frost.

Efter 25 min. opvarmning stod programmet på 3 x 4 minutter interval. Alle startede samme sted og på samme tid. Efter 2 minutter vendte man rundt og løb 2 minutter tilbage. I princippet skulle alle komme tilbage til udgangspunktet på samme tid.

Der blev gået til den. Og en rigtig god ide med 'handikap' så alle kan være med!

Se træningsprogrammet her!

Skødstrup Løb, 8541 Skødstrup | www.skoedstruploeb.dk | skoedstruploeb@gmail.com | Formand Birgit Juul Jensen mobil 27520740
Lav din egen hjemmeside med mono.net