Løgten Løbet
17. juni
Forberedelsen til LøgtenLøbet er i fuld gang. Vi har jubilæum i år, da det er 5. gang løbet gennemføres. Vi håber, at vi endnu en gang sætter deltagerrekord. Husk at fortælle om løbet til alle du kender. Har du brug for markedsføringsmateriale, er vi leveringsdygtige i både foldere, flyere og plakater.
 
Det er første gang, at vi gennemfører løbet uden håndboldafdelingen, og derfor har vi selvfølgelig en udfordring i forhold til at finde officials nok til at sikre den gode afvikling af løbet, som vi plejer at få ros for af deltagerne. Vi har brug for omkring 50 officials – fordelt mellem ruteofficials og officials i målområdet.
 
Vi har derfor brug for din hjælp! Send en mail til Anette på anette.levesen@stab.rm.dk med navn, mobilnummer, mailadresse. Skriv hvornår du kan være klar på løbsdagen, og om du helst vil være ude på ruten eller i målområdet. For dig, der har været med før, også gerne om der er specifikke funktioner eller poster, du gerne vil have. Hvis du kender en eller flere, der har lyst til hjælpe, hører vi også gerne fra dig.
 
Læs mere om løbet på www.logtenlobet.dk. Du er også velkommen til at ringe til Anette på 2856 6446, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere.
 
Husk, at fortræningen til løbet begynder på onsdag den 25. maj. Vi mødes kl. 18.15 ved SuperBrugsen i Løgten.
 
Med venlig hilsen
Løbsledelsen, LøgtenLøbet
Søren, Bjarne, Anette og Jette
Lystrupløbet
25. maj
Så er det igen tid til at tilmelde sig Lystrupløbet, som jo er et løb betalt af løbeklubben, hvis du altså møder op i den blå Skødstrup Løb løbebluse.
 
Send senest den 18. maj 2011 en mail til Jette med oplysning om navn, alder på løbsdagen og distance 5 eller 10 km, så foretager jeg fælles tilmelding og betaling.
 
Vi mødes på Skødstrup Skole på parkeringspladsen foran skoletandlægen kl. 18.15 senest og kører sammen.
 
LIF Løb og Motion har allieret sig med Slagteren fra Lystrup, som kommer og sælger grillpølser. StreetCoffee kommer med kaffevognen og sælger kaffespecialiteter. Der udleveres vand og frugt til løberne. Så tag en lun trøje med til lidt efterhygge i målområdet.
Løbestils aften
28. april
Løbestilsaften på Skødstrup Fysioterapi den 28.4.2011 kl . 20.00 - 21.30
 
Hvad er en løbestilsanalyse og hvad kan I bruge en løbestilsanalyse til ? Vi laver en løbestilsanalyse og ser den igennem på video. Ud fra det vi ser, snakker vi om muligheder for at optimere løbestilen, lave løbetekniske øvelser, mv. 

Tilmelding til Iben på iben@iben-rene.dk  inden den 21. april!
Highlights i april
1. april
Forår, lys og varme - det er lige til at blive glad i låget af ;o)
I april måned står Bjarne og Mads for at planlægge træningen, mens de trofaste hjælpetrænere (Henrik, Lykke, Charlotte, Helle og Gitte) på skift står for 5km holdet.
 
Træningen byder på følgende highlights:
  • Lørdag den 9. april har vi lånt Skovbakkens cindersbane inde ved Vejlby Risskov Hallerne. Så vi afholder årets første Cooper test! Der er fælles kørsel fra skoletandlægen kl. 09. Husk varm skiftetøj, kaffe på kanden og måske en kage eller boller...
  • Mandag den 25. april er træningen aflyst da det er 2. påskedag. Meld dig i stedet for til Egå Engsø Rundt løbet - der er 5km eller 10km!
  • Onsdag den 27 april er der Respitløb omkring Egå Engsø - fælles afgang fra skoletandlægen kl. 1815.
Du kan altid finde det opdateret program på hjemmesidens kalender. Og vi bestræber os på at få lagt den aktuelle uges ruter ud på forsiden af hjemmesiden hver mandag formiddag under afsnittet 'Ugens træningsprogram'.
 
Kursus slides
Pulstræning - 16.maj Ernæring - 8. juni
Sommerens træningsprogram
5. juni

Sommerens træningsprogram er på plads. Du kan se det på kalenderen. Og ruterne kan du studere her!
I juni måned er der fartleg for alle om mandagen - og det er for alle uanset niveau ! Om onsdagen er der en 5 km og en 8-10 km rute om onsdagen.
I juli måned holder fartleg pause, så der er en kort og en lang rute både mandag og onsdag.
August måned afventer resultatet af den kommende spørgeskemaundersøgelse!

Ernæring
8. juni

Dette kursus henvender sig til dig, der ønsker at forbedre din præstationsevne. I den forbindelse er det essentielt, at du opnår en optimal træningsbelastning, hvilket bl.a. kræver, at du spiser optimalt i forbindelse med din træning. Desuden er det vigtigt, at du ved, hvordan du skal spise og drikke i dagene op til en konkurrence for at kroppen er klar til at yde sit ypperste.

På dette kursus giver vi dig en basisviden om næringsstofferne i kosten, og hvilken betydning de har for kroppens præstationsevne. Du får også gode råd om, hvilken type og hvor meget mad du skal spise før, under og efter træning. Desuden erhverver du dig viden om, hvilken betydning væske har i forhold til ydeevne og du modtager gode råd om, hvor meget væske du bør indtage i forbindelse med træning og konkurrence samt hvad væsken bør indeholde. Sidst men ikke mindst vil vi på kurset også klarlægge motionens betydning for vægttab.

Medbring: Papir, blyant og lommeregner.

Tid: Den 8. juni 2011, kl.18-21

Underviser: Britta Boe Andersen, Prof. Bach. i Idræt samt Prof. Bach. i Ernæring og sundhed med speciale i human ernæring.

Tilmelding senst 30. majskoedstruploeb@gmail.com

Mød Skødstrup Løb på Facebook
8. maj
Du kan finde Skødstrup Løb på Facebook som en åben gruppe her. Endnu er 'kommunikations strategien' ikke fastlagt, men vores kanaler er
  • Hjemmesiden www.skoedstruploeb.dk vil fortsat vise information og nyheder om klubben
  • Mailen skoedstruploeb@gmail.com vil blive brugt mindre og mere kommunikation vil blive flyttet over på facebook. Til en start udsendes beskeder om aktiviteter i klubben fortsat via mail.
  • Facebook gruppen vil bedre kunne informere og skabe dialog mellem medlemmerne frem for mail. Tilmelding til arrangenmter flyttes på sigt også herover.
Puls og test
16. maj

Dette kursus henvender sig til dig, der ikke har det store kendskab til pulsure, og gerne vil lære, hvordan du kan bruge det i din træning. Træning med pulsur har til formål at optimere din træning, så du får mest muligt ud af den. Herved forstås at du både kommer op og arbejder ved den intensitet, der styrker kredsløbet mest muligt, men også at du kommer ned og arbejder ved den intensitet, der er nødvendig, når din krop skal restituere.

Kurset indeholder både teori og praksis. På kurset får du en basisviden om, hvad der sker med din krop, når du kommer i bedre form, idet det er essentielt for at forstå pulsurets anvendelighed. Kurset er imidlertid hovedsagelig af praktisk karakter, og du vil således få mulighed for at udregne hhv. hvile- og maxpuls. Ud fra disse målinger beregner du dine personlige pulszoner, som du kan benytte i din fremtidige træning med pulsur.

Medbring: Løbetøj og sko, papir og blyant samt lommeregner.

Tid: Den 16. maj 2011, kl.18-22

Underviser: Britta Boe Andersen, Prof. Bach. i Idræt samt Prof. Bach. i Ernæring og sundhed med speciale i human ernæring.

Tilmelding senest 5. majskoedstruploeb@gmail.com

Skødstrup Løb, 8541 Skødstrup | www.skoedstruploeb.dk | skoedstruploeb@gmail.com | Formand Solveig Vohlert Rasmussen, mobil 26203570
Lav din egen hjemmeside med mono.net